Feltgeografi i Ribe

Feltgeografi i Ribe

Feltgeografi i Ribe

Udarbejdet af Helle Højstrup Søe, Vittenbergskolen
Konsulent: Birgit Juhl Kjems
Intro til læreren
Hvorfor blev Ribe placeret her? Hvordan har byen udviklet sig og hvilke konsekvenser har byens placering i dag?
Gennem en lang række praktiske opgaver, får eleverne et kendskab til Ribes udvikling og geografi. Emnet egner sig til et besøg i Ribe, men kan også laves uden.
Aktiviteterne kan tages hver for sig eller samlet i vilkårlig rækkefølge. Det vil være oplagt at starte med et besøg i domkirken for at se Ribe fra oven.
Opgaverne er inddelt i fire temaer:
Besøg i borgertårnet
Når man skal danne sig et overblik over et geografisk område, er det altid godt at søge så højt op som muligt og se ud over by og land. I Ribe er vi så heldige, at vi kan komme op i Borgertårnet og se ud over hele nærområdet. Men hvad er det, man kan se?
Byudvikling
Ribe er en by, der har udviklet sig gennem 1300 år fra en mindre bosættelse på nordsiden af Ribe Å, til hvordan vi kender den i dag. Ud fra historiske kort skal eleverne prøve at undersøge, om der i det nutidige Ribe er tydelige spor efter tidligere tider.
Kartering af Ribe
Op gennem Ribes historie har der været mange forskellige erhverv i byen. På en gåtur skal eleverne iagttage hvilke former for erhverv og bebyggelse der findes langs ruten. Efterfølgende laves kort der illustrerer fordelingen i byen.
Suburbanisering
Noget af det der springer i øjnene når man ser ud over Ribe i dag, er de store parcelhusområder, der ligger omkring byen. Her ligger luftfotos op til en snak om suburbaniseringen i Ribe i 1960-70’erne.
Mål for undervisningsforløbet
Målet med dette undervisningsforløb er i hovedtræk, at eleverne skal stifte bekendtskab med byudvikling. Herunder benyttes flere arbejdsmetoder som kartering og kortlæsning. Alt i henhold til Fælles mål 2009.
Trinmål for geografi efter 8.klasse:
Kultur og levevilkår
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til urbanisering og byers opbygning og funktioner i Danmark og andre industrilande
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker
  • anvende kort og data som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske spørgsmål som klimaændringer, landskabsdannelse, plantevækst, levevilkår, handel, bæredygtighed, infrastrukturer og fysisk planlægning
  • foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, jordbundsbestemmelser, stenbestemmelse, trafiktælling, infrastruktur, bykartering og bosætningsmønstre, informationssøgning og statistiske undersøgelser i lokalområdet og på ekskursioner
Slutmål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold
  • beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund
Tidsforbrug
Kan variere meget, efter om man er på tur rundt i Ribe eller ser det hele på kort i klassen.
Baggrundsviden til læreren:
 
1.    Her er det meningen, at eleverne skal se på åens forløb og se, at det er en oplagt placering i forhold til krydsning af åen. Når dette spørgsmål snakkes igennem på klassen, ville det være oplagt at vise klassen kort over, hvordan å og kyst lå for 1300 år siden. (Se evt. http://www.mitvadehav.dk/opgaver/menneskets-liv---foer/se-paa-historiske-kort.aspx)
 
2.    Efter at eleverne har markeret disse områder på kortet, vil det være meget tydeligt, at byen er delt op i områder. Efterfølgende kan man i klassen snakke om, hvorfor det ser sådan ud, hvorfor tingene er placeret som de er osv. Man kan også prøve at se på historiske kort over Ribe (Se Elevark) og se, hvornår disse områder er blevet placeret, hvor de er.
Det ville være oplagt at se på Ribe Jernindustri . Se på de historiske kort og bemærk hvordan jernbanen er ført ned til denne industri.
 
 
3.    Her skulle eleverne meget gerne bemærke vejen der går fra banegården til det gamle Rådhus. Den er fuldstændig lige og skærer lige gennem byen, og sådan blev den anlagt. Da man byggede jernbanen, besluttede, at man fra banegården, der den gang var placeret uden for byen, skulle have let adgang til byens vigtigste bygning – Rådhuset. Og man rev faktisk dele af huse ned for at få vejen til at gå så direkte som muligt. Det kan også tydeligt ses, hvis man går ned af vejen. Husene har nogle meget mærkelige former.
En anden vej, eleverne kan lægge mærke til, er omfartsvejen uden om byen – den er anlagt, for at få trafikken væk fra byen.
Ud fra denne opgave ville det være oplagt at se på nogle historiske bykort – se på hvordan byen har udviklet sig gennem tiden.
 
4.    Formålet med dette spørgsmål er at få eleverne til at tænke på byplanlægning. Bemærk hustagenes farve i den indre by. En anden ting, man kan se, er den såkaldte ”røde tråd” et bånd af røde fliser, der er anlagt gennem en del af Ribe for at ”føre” turister rundt.
 
 
5.    Ud fra dette spørgsmål ville det være oplagt at snakke om Damhus, Lustrup og Øster Vedsted – landsbyer, der næsten er blevet en del af Ribe. Disse byer kunne man godt kalde ”spøgelsesbyer” – de har ingen handel eller industri - men ligger der kun, fordi folk vil bo tæt på Ribe.
Ribe er en by, der har udviklet sig gennem 1300 år fra en mindre bosættelse på nordsiden af Ribe Å, til sådan som vi kender den i dag. Eleverne skal nu ud i byen og lede efter spor fra ”fortiden” i Ribe. Enten før eller efter denne aktivitet ville det være en god ide med en kort gennemgang af Ribes historie. Dette kunne evt. gøres ud fra kopiarket "Historiske tegninger af Ribe".